Legoland åbner for fulde omdrejninger

Keld Lisberg Johansen

27/03-2003

BILLUND: Flere hundrede håndværkere og teknikere har lynende travlt med at få alt klar, til Legoland åbner lørdag. Da har parken investeret omkring 50 millioner kroner i at få hele området restaureret og fornyet.
Det første, som springer i øjnene vil være et helt nyt indgangsparti, som nu svarer til indgangen ved de andre tre Legolande. Herigennem vil de over 1,5 millioner gæster i løbet af året ikke mere risikerer lange køer, når de skal ind.
Inde i parken venter blandt andet en verdensnyhed i forlystelser: Legoland har sammen med en tysk virksomhed gjort industrirobotter til en forlystelse, hvortil gæsterne selv kan programmere deres tur: Skal det være vild, vildere eller vildest!
De ti robotter, som står klar, blev torsdag testet af en skoleklasse fra Middelfart.
Endnu en nyhed er, at man i år kan købe legoklodser i løsvægt. Det sker i en forretning indrettet næsten som en bolschebutik.
Gennem adskillige år har der været tradition for, at Legoland har haft fuldt hus den første dag, hvorefter der har været relativt stille de første par dage. I år bliver der sandsynligvis mere fart på. Allerede 4.-5. april og 12.-13. april holder man aftenåbent, så publikum kan se Legoland After Dark. Her vil blandt andet den nye model af Nyhavn komme til sin ret. Med små lyslederkabler har Legoland skabt en perfekt illusion af små lamper inde i husene.


Legoland åbner for fulde omdrejninger




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site